תמונות בעמוד
PDF
ePub
[ocr errors]

Enyelik af Remnant, Engelse Sprogmester i Hams borg. Vi have anseet disie Handelsbreve for nyts tigere end þine Dialoger ; efterdi de, som ville gaae videre, giorde bedst i at anskaffe fig. Professor Ebe: lings vermischte , kvoraf Dialogerne ere tagne.

ENOX AND

Endelig have vi fadet titfeieren liden Ordbog, rom ventelig vil findes ganske fuldstændig i Henseende til alle de Ord, der indeholdes i denne Grammatifs prosaijke Chrestomathie; hvilket især vil meget lætte Begynderes Umage.

9 Haab at denne nye udgave haver opnaaet fin mieligste Fuldkommenhed, vilde vi altsaa paa Det bedste have anbefalet samme fom nyttig for Ens gelske Sproglærer og deres Elever i Dannemart og Norge

[merged small][merged small][ocr errors]

Om

udtalen i det Engelske Sprog.

Det I. Capitel.
Om Bogstaverne

[ocr errors]

el emm
Vv Ww

[ocr errors]

ngellænderne have 26 Bogstaver, som de nu ffrive med lan

tinffe Charactere, og udsige paa følgende Maade: Aa Bb Cć Da Ee Ff Gg" Hh Ii (Vowel

bi ft di i eff Orchi æhtich ei (ell. Voc.

Ji į Kk L1 Mm Nn 00 PP Orchat eller æ (Conr.) Fæ

enn oh pi Rr Ss Tit Uu

X x Yy Zz
kiu ærr eit tiju (Vowel) vi dobbel ju eks hvei red.
Deraf maae fornemmelig lægges Merke til Vocalerne:
Aa

Ee Ii Oo Uu
i ei

oh

ju hvei. De brugeligste Engelske Diphthongi ere: Ai au aw ay. Ea ee ei eo eu ew ey. Ie Oa oi oo ou 'ow oy.

Triphthongi: Aie aye. Eau ewe eye. Ieu iew. Oie ooe owe. Uoy.

Yy

úe ui uy.

General-Observation veb Vocalerne: Que Vocalerne have 2 Soved.Lyd, nemlig en kort, da de udtales hastig; og en lang, naar Stemmen i Udtalen bliver liggende derpaa.

2. Naar Vocalerne blive Fort udtalte, lyder det Engelske a som et kort Dansk æ o som et kort Dansk &

u

u

e

i у 2. Men naar de blive udtalte langt, lyder a som eh o somn

oh ih

ju i ej у

ej 3. Vocalerne ere korte , 1) i en fort accentureret Stavelse for en Confonant, fom hør til samme Stavelse, eller og fors Dobbles i Udtalen. 2) Naar den stager efter den accentuerede tavelse. 3) en sammensat Stavelse.

4. Vocalerne blive lange, I) naar de stage alene, og enten udgiøre et Ord eller en Stavelse, som har en lang Accent. 2) Naar Accenten ligger derpaa foran e i Enden af Ordene, som altid er stum, ellers bliver den fort.

5. Accenterne ere 2. Gravis C), som giør Stavelsen lang, og Acut. (), fom giør Vocalen fort, og fordobbfer den følv gende Consonant i údtalen. Special-Regler for Vocalernes og Diph

thongernes udtale.

A. I. A bliver i Almindelighed udtalt som eh, i fær naar en Consonant med det stumme e følger derpaa, Tom Name Lehm, (et) Navn Gate Geht, (en) Port Face Febs, Unsigt Prepare pripehr forberede

Ligeledes i Participia og Gerundia, fom miste det e finale, de have i Infinitivo, som

Facing fehling, beskuende Hàving behring, havende af to Face tu fehs, belkue af to have tu heho, at have

Undtagen i Ord af 2 eller, flere Sravelser, naar Accenten falder paa en foregaaende Staveise, udtales a som er fort ce, ends friønt en Consonant med det stumme e finale følger derpaa, som Pirate Peiræt, Soe: Røver. Damage Dæmmælch, Skade Desperate Desperæt, fortvivlet.Postagepohstædich, Postpenge

9

3. A udtales ligeledes som et langt eh i Ord af 2 eller flere Stavelser, naar det enten udgiør en Stavelse for sig selv, eller ender Stavelfen, og har den lange Accent, som: A'dage sehdæorch, Ordsprog. Pagan Dehgæn, en Sedning Fàyour Sehver, Gunst Flagrant ftehgrænt, brændende

Hertil hører Endelserne acious, àrious, arian, ånean, ane ous, afive, àtion og ator, som Salácions Fælehschios, faad Precarious prikehrios, tilbetlet, af Naade Sabbatharian Sæbbæthehrien, som helligholder Sabbaten

eller løverdagen Mediterranean Miditerrehniæn, Middellandsk Coetaneous Roitehnios, som lever paa samme Dib Persuasive perschvehsiv, Dvertalende Perfuafion

Perschoehschien, Overcalelse Nation Iterchjen, Folkeslag Navigator Mævigehter, Skipper.

3. For nge og ge, som Angel

Ehnorcht, Engel to Change tu tschehndrch, at bytte

strange strehnorch, fremmed Danger Dehndscher, Fare.

4. For Endelseri gue, Tom Plague plehgl, Pest Prague Prehgk, Prag

Undtagen ågue, ehgu, feber, som bliver til to Stavelser.

5. For Endelsen aste, som Haste Sehst, Bast chåste tfchebst foole.

II. For 11, lk. It og imellem w og r udtales det, som et langt ah Balk Baht, Bielfe Hall Sahl, Sal

bahk, at bedrage en Pall Pehl, Liigklæde

i fit Haab tall tahl lang, lige tabr, at tale finall (mahl, liden Talk Tahf, Sladder Wall Spahi, Muur Chalk Tschahk, Kride almighty almejthti, almæg. to walk hvahe,

tig Walk vahe, Spadseregang almost ahlmohst, næsten all

ahli alle Walnut vainot, Valongo Ball bahl, en Bold to halt hahlt,

holde stille to call kahl,

at falde Malt mahit, malt Call Rahl, Xaab Salt Sahlt,

Sale Gall Bh, Galde already abireodi, allerede

[ocr errors]

to balk

to talk

at gaae

as

Sæt,

War
Svar, Krig to warn hoahrn, advare

1 Ward Svahrd, Qvarteer Dwarf Dvahrf, Dværg

(en Byes) Reward Rihvard, Beløn: Warden vahro'n, Bevogter

ning warm' hoahrm, varm

athwård æthvabrd, overtyers

Undtagen shall rchæk, skal Pall-Mall Pæll:Mæl, en Gade i London.

III. Det korte á udtales først som et kort æ, som: an an en

Man mænn, Menneske, and ann, og

Mano æs,

Hand Sænd Haand at ætt, Jom

til, 508 Land Lænd, Land that dhætt'at, Ocn, som Flag Slægg, Flag (he) hath hæth, (han) bar Hat

Hat had hædd, havde

Rat Rætt,

Rotte glad glædd, glad

Wax

Svær, Vox mad mædd, gal, rasende Dg i deres Derivata og Composita, som gládly, mádly,

mánly, Gentleman, Statesman, hándy, Lánd-Lord&c. 2. I Ord af flere Stavelser for een eller flere Consonanter, hvorpaa ingen e finale følger, faasom: A'niger ænger,

Vrede,
A'fiembly assemblie Forsamling
Fáncy
Sænsi,

Phantasie
Bárley
Bærli,

Byg
happy
hæppi,

lykkelig
Attorney ættarni, en Procurator
Sanctuary Sænctuæri, Helligdommen
Bábler Bæbbler, Sladrer Baby Bæbbi, Duffe.

3. I de Ort, som endes paa al, an, ar og ard, som ifte have Accent, eller dog fun Acut, som etérnal iternæll

evig géneral Orchenneræll, almindelig several sevveræl,

adftidig
Physician Sifischian, Læge
Musician Miufifchiænt, Musikud
Barbarian Bærbehrien,

Barbar
Alltar
Altær,

Aftar particular partikkulær, besonderlig

Grammar Græmmær, Grammatica Bastard Bæfterd, Koerunge Mustard Mofferd, Sennep.

4. Hvor

« הקודםהמשך »